Book et møde til professionel rådgivning og vejledning

Guide til valg af ægte tæppe

Indret dig bæredygtigt i tidens ånd med smukke fladvævede kelim tæpper eller knyttede tæpper. Det er i sig selv et klimavenligt projekt at vedligeholde den smukke tæppekunst.

At købe et ægte tæppe er at købe et unikt kunstværk, der på én gang forener kultur, tradition, identitet og ældgammelt håndværk i et smukt udtryk. 

Når et ægte tæppe er kommet indenfor døren i din bolig, så vil tæppets kultur, baggrund, farver og mønstre være med til at skabe atmosfære, glæde og velvære.

Man kan sige, at de ægte tæpper kommer til at påvirke din dagligdag og den måde du ser dig selv på.

Ægte tæpper kan tilføre glød, kant og personlighed i den moderne boligindretning. Fordelene er mange, og det kan fremhæves at tæpper kan binde rum sammen og skabe harmoni med farver i forhold til det tilhørende og omkringliggende interiør, hvor sjæl og varme bringes indenfor i boligen.

Ægte tæpper er også kunstværker i sig selv, hvor man kan gå på opdagelse i historien og kulturen samtidig med at de er lydabsorberende og kan forbedre akustikken i et rum.

I din stue kan du med stor fordel opnå spændende effekter ved at anvende flere tæpper til forskellige områder. Du kan fx opdele stuen i to mindre rum ved at tilføje et tæppe ved sofa og sofabord samt et tæppe under spisebordet. Dette giver oplevelsen af at have mere plads, når indretningen nu er opdelt i flere sektioner.

Ægte tæpper kan ofte være den perfekte kombination mellem nyt og gammelt, hvor kontrasten opstår på moderne trægulve eller på rå fliser. Tæpperne hygger og varmer visuelt og fysisk, når du anvender dem i boligindretningen, og da mange af tæpperne er fleksible og nemt kan flyttes, da har du mulighed for at skabe fornyelse i dit hjem ved at ændre et tæppes placering i rummet eller flytte det til et helt andet rum.

Målet med det rigtige tæppe er at opnå et hyggeligt og samlet område i boligen, hvor tæppet binder indretningen sammen.

Ægte tæpper har lagt sig under spisebordet som en af de mest populære trends lige nu og er med til at give en stor visuel forandring i rummet.

Når du søger efter det rigtige tæppe til at lægge under spisebordet, kan man enten gå efter at stolene bliver på tæppet, når stolene trækkes ud eller at bagbenene på stolene forbliver udenfor tæppet, når stolene trækkes ud. 

Et godt råd er at vælge et spisebordstæppe, der matcher de andre farver i rummet. På billedet her spiller tæppets hvide og røde nuancer fint sammen med både møbler og tilhørende interiør. Her kan valget af fx  kelim tæpper være en praktisk løsning, da de nemt kan rengøres.

Ægte tæpper passer helt unikt ind i mange forskellige slags hjem. Ægte tæpper har en fantastisk evne til at kunne tilføre et rum harmoni, varme og hygge samtidig med at de skaber et kunstnerisk udtryk i den nordiske boligindretning. Dette kan være med til at give indretningen en mere gennemført fremtoning.

Når du vælger et tæppe til stuen, som skal ligge ved sofaen og under sofabordet, så er det en god idé at vælge et tæppe, der samler rummet i rummet.

På billedet ses hvordan et kelim tæppe samler sofagruppen i et kunstnerisk udtryk.

Da gang og entré ofte er begrænset i forhold til plads, så kan det være en udfordring at indrette det pågældende rum uden at man får følelsen af, at væggene trækker sig sammen.

Ægte tæpper kan anvendes med god effekt i gangen eller entreen, så det bliver en oplevelse at krydse et rum, som man ellers ikke opholder sig i.

Et spot ned på det valgte tæppe i gangen kan være med til at åbne tæppet og give det kunstneriske udtryk mere karakter.

Traditionelle knyttede eller fladvævede tæpper kan tilføre badeværelset en  imødekommende og afslappet stemning.

Et badeværelsestæppe med historie og kultur er den nemmeste måde at pifte badeværelset op på, så rummet får personlighed og bedre akustik – endnu et rum med skønhed.

Mange vælger tæppet i køkkenet fra på grund af risikoen for pletter efter madlavning. Men som udgangspunkt har de gode ægte tæpper et stort indhold af lanolin, hvilket gør, at de er ret skidtafvisende. Således kan man ofte bare tørre tæpperne af med en våd klud eller ryste dem. Man bør derfor ikke afholde sig fra muligheden for også at give køkkenet den varme og skønhed som ægte tæpper kan tilføre et rum.

Du kan skabe en afslappende og rolig atmosfære ved at lægge et ægte tæppe i dit soveværelse.

Mulighederne er mange, for eksempel kan det være en god idé at lægge et tæppe dér, hvor du svinger benene ud om morgenen, så det føles varmt og blødt at træde på

Tæppet bør ikke ligge under sengen, men det kan fint placeres for enden af sengen, eller hvis du har en dobbeltseng, som ikke står i et hjørne, så kan du vælge at have et tæppe liggende på hver side af sengen.

Et ægte vintage tæppe, som ligger på smukke trægulve i en hyggelig stue, kan tilføre en blanding af glød, kunst og skønhed i ethvert sommerhus. Ægte tæpper er et sikkert valg.

For bedre at kunne vejlede og rådgive dig omkring valget af det rigtige tæppe, anbefaler vi, at du tager et par billeder af omgivelserne, hvor du påtænker at tæppet skal ligge. Dette gør det lettere at se, om farverne i udvalgte tæpper harmonisk spiller sammen med din indretning, så du opnår den ønskede effekt i rummet.

Det er samtidig en stor fordel, hvis du på forhånd har en idé om, hvilken størrelse tæppe du er på udkig efter samt hvad tæppet skal kunne i indretningen.

I vores webshop kan du gennemse og udvælge tæpper som passer med den ønskede størrelse.

Tæppernes farver på billeder ser altid anderledes ud end i virkeligheden, og tæppernes struktur er heller ikke mulig at gengive på en computerskærm.

Derfor anbefaler vi, at du ringer til os og booker tid til et besøg i tæppegalleriet. Når du booker en tid, er det en unik tid til dig, hvor du får information om tæppernes historie og materialer samt ekspertrådgivning i forhold til dine ønsker omkring tæppets størrelse, type, farver og placering i boligen.

Hos Wiinstedt har du mulighed for at låne et tæppe med hjem, hvor du bedre kan fornemme og vurdere om det er det rigtige tæppe til dit hjem. Når det rigtige tæppe er fundet kan du enten købe det, eller have tæppet på et lavt månedligt abonnement.

Målret din søgning

Pris

Længde

Bredde